Koncert med Titanics Orkester i Roskilde

koncert med Titanics Orkester

Genopstandne sange fra ishavet

6. marts 2024

Vi er glade for at kunne invitere til en aften med Titanics Orkester live på Pipers Hus. Vi serverer en særlig koncertmenu inden koncertstart. Bordbestilling anbefales.

ET MIRAKEL KOMMER TIL ROSKILDE

En meget kold nat forliste skibet Titanic på sin jomfrurejse natten mellem 14. og 15. april 1912. Inden turen til New York var datidens presse fulde af svulstige ord om at Titanic ikke kunne synke.

Men som med så meget andet, viste det sig at være en sandhed med modifikationer, og efter at have ramt et isbjerg, sank skibet langsomt ned i ishavet. Panikken var total, særlig da det viste sig, at der ikke var redningsbåde nok til alle passagerer. I ly af historien af at Titanic ikke kunne synke, havde rederiet sparet på antallet af redningsbåde. På øverste agterdæk, der skrånede mere og mere, stillede skibets orkester op og begyndte at spille mens grusomme scener udspillede sig i kampen for en plads på redningsbådene.

Historien fortæller, at det sidste nummer orkesteret spillede, inden de sank ned i det iskolde mørke, var Nearer, my God, to thee.

112 år efter vil miraklet finde sted; Titanics orkester optræder i Roskilde. Som hyldest til den sidste sang, optræder orkesteret lige bag Guds hus (Domkirken) på restaurant Pipers hus 6. marts kl 19.45. Der vil serveres mad fra kl 18.

OM TITANICS ORKESTER

Titanics orkester spiller egne originale sange på dansk fra 80’erne, 90’erne og 20’erne. Sangene er
skrevet af Truels Vallø Bisgaard med forskellige medkomponister, blandt andet Poul Møller, Jens Fuglsang og Søren Zeilau.

Orkesteret består af:
Bas: Svend Stoltenberg
Guitar: Bent Frederiksen
Sang, mundharpe og tamburin: Truels Vallø Bisgaard.

Konceptet for aftenen

I vil blive seatet til en 2 retters menu i godt selskab med ca. 60 andre gæster – gode chancer for at lære nye venner at kende, da man måske er heldig at blive bænket med andre spændte gæster.

Herefter rykker vi lidt rundt på inventaret og gør klar til en dejlig koncert i salen.

For at bestille bord til denne aften, skal i ringe til restauranten på 46 36 56 96

Koncertmenu

Pipershus event med Titanics Orkester

kontakt os

Adresse og tlf.

Frederiksborgvej 21
Roskilde Bypark
4000 Roskilde
Tlf. 46 36 56 96

Rutevejledning

Klik her

om pipers hus

Vilkår og betingelser

Ledige stillinger

åbningstider

Mandag - fredag kl. 11-22  (køkkenet er lukket kl. 16-17 og fra kl. 21)

Lørdag kl. 10-22  (køkkenet er lukket kl. 16-17 og fra kl. 21

Søndag kl. 10-17  (køkkenet lukker kl. 16)