
koncert med Peter Marcmann Band
18.april
Vi er glade for at kunne invitere til en aften med Peter Marckmann Band på Pipers Hus. Vi serverer en særlig koncertmenu inden koncertstart. Billetkøb påkrævet.
Om bandet
Peter Marckmann Band er et rutineret og godt sammenspillet band, som spiller egne, originale og dansksprogede sange, som lægger sig i sporet efter danske kunstnere som Povl Dissing, Trille, Søren Kragh-Jacobsen, Benny Holst m.fl. Der bydes både på ballader, blues og bossa.
Sangene har vedkommende tekster, som beskriver situationer og følelser, som de fleste kender eller møder på deres vej.
Bandet består af erfarne musikere fra Roskilde: John Strange, bas, Nils Christensen, trommer, Leif Pugé, keyboard, og Peter Marckmann, sangskriver, guitar og vokal.
Peter Marckmann Band har udgivet 4 CD’er og 3 singler, som alle er tilgængelige på de almindelige streaming-tjenester (iTunes, Spotify, YouSee, mv.). DR har præsenteret sange fra bandets CD’er talrige gange og enkelte numre har været på Dansktoppen.
Roskilde TV har nyligt bragt et portræt af Peter Marckmann, som del i en serie om musikere fra Roskilde. Udsendelsen kan ses på YouTube.
Konceptet for aftenen:
I vil blive seatet til en 2 retters menu i godt selskab med ca. 60 andre gæster – gode chancer for at lære nye venner at kende, da man måske er heldig at blive bænket med andre spændte gæster.
Herefter rykker vi lidt rundt på inventaret og gør klar til en dejlig koncert i salen.
kontakt os
åbningstider
Mandag - fredag kl. 11-22 (køkkenet er lukket kl. 16-17 og fra kl. 21)
Lørdag kl. 10-22 (køkkenet er lukket kl. 16-17 og fra kl. 21
Søndag kl. 10-17 (køkkenet lukker kl. 16)